I kvarteret Edirne Kapı tæt ved Theodosiusmuren, den gamle bymur, ligger museet Chora, også kaldet Kariye Camii. I dag er Chora et museum, men har tidligere fungeret som både kirke og moske.
Chora blev opført som en kirke sent i 1000-tallet i forbindelse med et kloster. I de første årtier af 1300-tallet blev kirken restaureret og udbygget med henholdsvis to narthexer, dvs. forhaller, samt en tilbygning, et parekklesion, som tjente som gravkapel. Kirken, en korskuppelkirke med flade korsarme, blev i samme forbindelse (1315-21) udsmykket med mosaikker og fresker. Bag udsmykningen stod en af samtidens indflydelsesrige statsmænd, den lærde ........