I den nordlige del af Irak finder man den lille kurdiske by Amadia. Den ligger på et taffelbjerg med flad top afgrænset af bratte sider i en stor og lang dal med mange andre småbyer og landsbyer omgivet af Zagrosbjergenes høje tinder. Carsten Niebuhr skriver om byen i sin Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande fra 1760’erne, at det er ”en fæstning på et stejlt bjerg, som i disse egne holdes for uovervindelig”. Det holdt ikke stik i praksis, for 70 år efter var byen faldet. Beskrivelsen antyder imidlertid den dramatiske særegenhed og skønhed, der karakteriserer byen og ........
Relaterede artikler
I oldtidens Ægypten var det ikke kun mennesker, som kunne modtage en udførlig begravelse. Dyremumier på ægyptiske begravelsespladser og i samlinger på museer...
Metro-museer er ikke et nyt fænomen. Mange af verdens storbyer har kunstfærdige metrosystemer dekoreret med arkitektoniske og kunstneriske designs eller samtidskunst, som tjener...
For omtrent et år siden, i september 2018, gjorde man under udgravningerne i Aquinum et vigtigt arkæologisk fund: nær det antikke teater, langs...
Engang i juli 1287 begiver en aldrende kineser ved navn Rabban Bar Sauma sig op ad den stejle Aventinerhøj mod den mægtige Savelli-families...
De Faldnes Dal (El Valle de los Caídos) er et monument for den spanske borgerkrig og dét sted, hvor Spaniens diktator gennem 36...
Aldrig har julekrybber været så populære som i det 18. århundredes Napoli. Kirkerne var fulde af dem, og hjemme kappedes konge, adel og...
