”Visse politiske emner skal man undlade at komme ind på”, lyder rådet til den Istrien-rejsende i Baedecker’s guide fra 2013. Det er givetvis den komplicerede og blodige opløsning af Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne, der ligger bag rådet, men måske også Istriens ofte dramatiske samtidshistorie. Den britiske historiker, Eric Hobsbawm har kaldt 1900-tallet for ”Ekstremernes Tidsalder”, og på og omkring Istrien udfoldede ekstremerne sig i fuld skala med sammenstød mellem serbisk, kroatisk, tysk-østrigsk og italiensk nationalisme kombineret med fascisme, nazisme, og kommunisme og to verdenskrige.
Dette drama skyldes Istriens geografiske placering mellem Middelhav, Centraleuropa og Balkan. Og denne ........