Sporene efter en sølvskat
Som det ofte er tilfældet, så sker de største arkæologiske fund ganske tilfældigt, og således forholder det sig også med en af de største og mest fantastiske sølvskatte fra antikken. Under anlægsarbejder i Kaiseraugst, umiddelbart syd for Rhinen ca. 10 km øst for Basel, stødte en gravko i december 1961 på nogle genstande i metal, der forekom særdeles kedelige med deres sorte og krøllede overflader. Ingen var derfor i første omgang bevidste om fundets vigtighed. Der skulle gå to måneder, inden arkæologer blev tilkaldt, og i den mellemliggende periode blev dele ........
Relaterede artikler
Mange forbinder Europas største og højeste bjergkæde Alperne med ferie – med eller uden ski. De fleste drages af bjergenes skønhed, når de...
I de historiske kilder dukker rhäterne eller rhätiske områder op i århundrederne før og omkring Kristi fødsel. Det er ikke muligt at afgøre,...
Keltere og helvetiere Kelterne, eller rettere de mange keltiske folkeslag, levede i jernalderen i store dele af det centrale Europa. Bestandig rejses spørgsmålene:...
Vi må forestille os en større gruppe elefanter, der i kulde og snevejr står og gumler hø i over 2500 meters højde nær...
I 1992 blev der gjort et skelsættende fund af en bronzetavle i den sydøstlige del af Alperne. Det bandt en masse løse ender...
Den anden puniske Krig (218–201 f.Kr.) med den kartaginiensiske hærfører Hannibals invasion af Italien havde kostet Rom dyrebare lærepenge. Det var vigtigt...
