Museo di Storia Naturale ”La Specola” i Firenze blev som et af de første offentligt tilgængelige museer for naturvidenskab i Europa indviet i 1775. Udover det astronomiske observatorium museet husede, og som gav navn til institutionen, kom det til at huse Medici-slægtens samling af ”naturskatte” såsom fossiler, dyr og eksotiske planter og hertil en kostbar bogsamling. Men den mest berømte del af museets samling var – og er – den omfattende samling af anatomiske voksmodeller, der i dag fylder 10 af de 34 udstillingsrum. Her kan man nærstudere den menneskelige krops indre igennem alt fra isolerede indvolde til løsrevne ........