I den sydlige del af Rom, uden for Aurelians bymur og i nærheden af basilikaen San Paolo Fuori le Mura (Sankt Paulus uden for murene), ligger resterne af en romersk gravplads, Sepolcreto Ostiense. Men den er ikke nem at få øje på. I et indhegnet område på østsiden af Parco Schuster nord for kirken er to brede og dybe huller overdækket af et ståltag, der på sindrig vis er konstrueret således, at det kan overdække området uden at komme i karambolage med de antikke levn. Under dette ståltag er et af det antikke Roms bedst bevarede gravområder, men desværre ........