Den lille norditalienske landsby San Giorgio di Valpolicella ligger på Alpernes sidste, sydlige højdedrag ned imod Po-sletten. Kirken, opført under longobarderne i 700-tallet, er bemærkelsesværdig velbevaret. Fra landsbyens højder er der mod vest en storslået udsigt ud over Gardasøen, mod syd ned imod Verona. I landsbyen er der bevaret rester af en helligdom fra romersk tid. En inskription på et alter, der ærer Sol og Måne, findes nu i kirken. Der kendes også guder med mystisk klingende navne som Ihamnagalla og Sqnnagalla. I førromersk tid har der i Valpolicella åbenbart levet et særligt folk med egne guder. Dette folk ........
Relaterede artikler
Midt på den arabiske halvøs nordøstlige kyst syd for Bahrain stikker en landtunge omkring 160 kilometer ud i Golfen. Området udgør emiratet Qatar,...
Landsbyen Malula i Syrien er det sidste sted i verden, hvor Jesus modersmål, vestaramæisk, har overlevet. Det over 2000 år gamle sprog risikerer...
I 1647 leveredes en altertavle til kirken i Nr. Galten i Østjylland. Den er skåret i træ, i viltre, organiske former. Den fantasifulde...
De fleste tænker stadig på katolske inkvisitorer som grusomme bødler, der for deres egen fornøjelses skyld kneb uskyldige med gloende tænger, indtil de...
Vi har set det før. Mærkedage og fejringer af fortidens milepæle kalder på det bedste hos lærde kollegaer og lægfolk; som da Grækenland...
