Alle steder er Taksim, alle steder er oprør, er et af de centrale slogans i de protester, som udspillede sig i en række byer i Tyrkiet i sommeren 2013, alle med udspring i Gezi-parken ved den centrale Taksim-plads i Istanbul. Demonstrationerne havde varierende deltagerantal, fra få hundrede til hundredetusinder. Men spredningen af protesterne vidner om, at utilfredsheden ikke blot handlede om den forestående renovering af Gezi-parken, der indbefattede planerne for endnu et indkøbscenter i Istanbul. Snarere blev Gezi-parken og Taksim-pladsen det symbolske omdrejningspunkt for forskellige gruppers stigende frustration over ikke at blive set, hørt og inddraget af de politiske ........