”Oplyst af faklens vekslende lys, synes marmoren at komme til live.”
Sådan skriver den tyske rejsende Friedrich Johann Lorenz Meyer (1760–1844) om et besøg i Vatikanets Museo Pio Clementino. I kilder fra slutningen af 1700-tallet, og frem til midten af 1800-tallet, findes der mange af sådanne omtaler af natlige omvisninger i Roms skulptursamlinger. Ud fra disse beskrivelser i breve og dagbøger får man indtryk af en helt særlig sanseoplevelse: Med håndholdte fakler kunne gæsten se skulpturerne med skærpet opmærksomhed og stimuleret forestillingsevne og dermed sanse dem som mere nærværende og levende.
For at læse artiklen skal du abonnere på SFINX. Klik på abonner og se dine muligheder.
