Det er velkendt, at vikingerne færdedes hjemmevant over kolossale afstande, og at de har efterladt sig spor i mange fjerne egne. Et af de mest interessante er fra den lille ø Berezan i Sortehavet, nær udmundingen af den vældige Dnjepr-flod. Denne flod blev af skandinaver og andre brugt som vandvej på færden ned gennem Rusland mod kejserstaden Byzans, vore dages Istanbul, der lå på den modsatte side af Sortehavet, eller mod de arabiske riger længere mod øst og syd.
Det drejer sig om resterne af et mindesmærke, nemlig en runebeskrevet sten. Den blev fundet i 1905 ved undersøgelse ........
Relaterede artikler
Eller måske rettere: Hvorfor Sortehavet i et tidsskrift, som ellers beskæftiger sig med middelhavsområdet og Den nære Orient? Svaret er, at Sortehavet og...
Da grækerne først bosatte sig ved det nordlige Sortehavs kyster i anden halvdel af 600-tallet f.Kr., var det ikke ubeboet land, de flyttede...
Taurerne har følgende tradition. De ofrer både skibbrudne og de grækere, som de fanger på havet, til Parthenos. Efter de indledende ceremonier slår...
Allerede fra midten af 700-tallet f.Kr. begyndte grækere at anlægge kolonier i det vestlige middelhavsområde, hvilket førte til en længerevarende og større kolonisering...
Det bosporanske Rige, eller kort og godt Bosporos, var en af de længstlevende statsdannelser i den antikke verden. Det lå omkring indsejlingen fra...
Det nordvestlige Krim udgjorde i antikken den yderste periferi af de græske bystaters territorium. På Tarkhankut-halvøens nordside lå i antikken i en lille...
