Engang omkring 155 e.Kr. begyndte Pausanias, en græker fra Lilleasien, på et værk, som han arbejdede på i mindst 20 år: Beskrivelse af Grækenland. Han levede under kejser Marcus Aurelius’ fredelige styre i Pax Romana, som ingen i sin vildeste fantasi kunne forestille sig nogensinde ville blive anderledes. Om forfatteren kan man kun slutte sig ganske lidt til ud fra teksten; hans navn og titlen på værket kendes kun, fordi han bliver citeret nogle århundreder senere af geografen Stephanos fra Byzantion. Værket er enormt: ti ”bøger” som hver især langt overskrider, hvad en almindelig bogrulle kan indeholde, men alt tyder ........