Gennem det meste af 1800-tallet rasede en debat mellem antikvarer, arkæologer, kunstnere, arkitekter, filosoffer og andre med aktier i antikken: var græske og romerske stenskulpturer oprindeligt polykrome, dvs. farverige?
Fund af skulpturer med tydelige farvespor – som de arkaiske korer fra Akropolis og statuen af kejser Augustus fra Prima Porta – afgjorde sagen til fordel for farven. Omkring 1900 var der mere eller mindre modvilligt opnået enighed om den sag.
Man skulle tro, at det ville udløse intens forskning. Med bemærkelsesværdige undtagelser indtrådte i stedet en larmende tavshed, en tavshed, der først gradvist blev brudt fra ........
Relaterede artikler
I 1999 var vi en lille gruppe danske arkæologer, som hjalp det syriske antikvitetsvæsen med at sætte en udstilling op i museet i...
Den 28. februar 1770 landede et russisk ekspeditionskorps på Peloponnes. Tropperne var anført af Grev Alexej Orloff – en intim bekendt af zarinaen...
Alle antikke byer med en vis betydning førte deres opståen tilbage til en grundlæggelsesmyte i en fjern fortid. Myterne om byerne blev tilpasset,...
I midten af 700-tallet opstod en teologisk uenighed i den byzantinske kirke om, hvorvidt gengivelse af hellige personer i form af ikoner kunne...
Omkring vintersolhverv fejrede romerne hvert år festen Saturnalia, opkaldt efter landbrugsguden par excellence, Saturn. Den strakte sig over syv dage i starten af...
