Den 17. december 2010 brænder en ung tuneser, den arbejdsløse akademiker, Muhammed Bouazizi, sig selv i protest. Det sker efter at myndighederne har konfiskeret den grøntsagsvogn, der skulle skaffe ham til dagen og vejen. Denne begivenhed forårsager omfattende protest-demonstrationer, som bliver slået voldeligt ned af politiet. Ikke desto mindre falder Tunesiens præsident, Zine el-Abidine Ben Ali den 14. januar 2011. Den folkelige eufori over begivenhedernes gang i Tunesien får snart demonstrationerne til at brede sig til nabolandene, herunder Egypten. Her tager sikkerhedsstyrker fat med store dødstal som konsekvens. Det egyptiske militær derimod nægter at bekæmpe demonstranterne, hvilket bliver afgørende. ........