I midten af 700-tallet opstod en teologisk uenighed i den byzantinske kirke om, hvorvidt gengivelse af hellige personer i form af ikoner kunne føre til blasfemi. Denne uenighed resulterede i, at en gruppe gejstlige udstedte et forbud mod sådan gengivelse, som blev håndhævet i årene 730-787 og igen 816-843. I den første og mest relevante periode var det kejserne Leo 3. (717-741) og sønnen Konstantin 5. (741-775), som var fortalere for den billedfjendske politik. Med godkendelse af Hieria-rådet i 754, blev der ført strategisk hærværk på religiøse figurative motiver i kirker, såsom ikoner af Jesus, Jomfru Maria og helgener; som ........
Relaterede artikler
Gennem det meste af 1800-tallet rasede en debat mellem antikvarer, arkæologer, kunstnere, arkitekter, filosoffer og andre med aktier i antikken: var græske og...
I 1999 var vi en lille gruppe danske arkæologer, som hjalp det syriske antikvitetsvæsen med at sætte en udstilling op i museet i...
Den 28. februar 1770 landede et russisk ekspeditionskorps på Peloponnes. Tropperne var anført af Grev Alexej Orloff – en intim bekendt af zarinaen...
Alle antikke byer med en vis betydning førte deres opståen tilbage til en grundlæggelsesmyte i en fjern fortid. Myterne om byerne blev tilpasset,...
Omkring vintersolhverv fejrede romerne hvert år festen Saturnalia, opkaldt efter landbrugsguden par excellence, Saturn. Den strakte sig over syv dage i starten af...
