Vi bliver ved med at hylde den italienske renæssance som en guldalder med et nyt humanistisk verdensbillede fyldt med egenvillige kunstnergenier og nytænkende filosoffer og poeter, som stræber efter at genoplive lyset fra Antikken. Endelig! Efter tusind års middelalderlig mørke kan mennesket igen begynde at ånde, tænke frit og sekulært – idealer som vi alle værdsætter ved vores egen tid, og som bidrager til at opblæse vores begejstring for denne genfødsel over tusind år senere. Vi valfarter en masse til Firenze for at opleve arnestedet for perioden, og søger den kunst, som på smukkeste og mest overbevisende måde udstråler ........