Margherita Sarfatti blev født i 1880 og bar egentlig navnet Grazzini efter en velhavende jødisk familie fra Venezia. Barndomshjemmet lå i byens gamle ghetto. I 1898 blev den unge Margherita gift med den fjorten år ældre Cesare Sarfatti, advokat og også ud af en jødisk slægt. I 1892 flyttede parret til Milano, Italiens mest moderne by. Nye kvarterer og store fabrikker skød dengang op i byens udkanter; nye idéer kæmpede om dagsordenen. Med sin interesse for socialisme og feminisme fik Margherita Sarfatti hurtigt bygget et netværk op, der introducerede hende i byens førende kunstneriske og politiske kredse.
........