Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldent år
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.
Sådan digter Grundtvig i sin oprindelige pinsesalme ”Blomstre som en rosengård”, der siden blev en elsket julesalme. Grundtvig arbejder med tematikken hos den gammeltestamentlige profet Esajas, der i kap. 35 skriver:
”Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre, den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd. Den får Libanons herlighed, Karmels og Sarons pragt….For vand vælder frem i ørkenen, bække i ........