Eller måske rettere: Hvorfor Sortehavet i et tidsskrift, som ellers beskæftiger sig med middelhavsområdet og Den nære Orient? Svaret er, at Sortehavet og herunder Krim siden den græske kolonitid i 6-500 tallet f.Kr. netop har været en del af middelhavssfæren. Grækerne bosatte sig her og mødte de mange forskelligartede kulturer, som ikke mindst på Krim var præget af de skythiske nomadestammer. De nye kontakter skabte naturligvis nye muligheder for handel, og Krims vigtige geografiske placering for handelsruterne fra nord og øst mod middelhavshorisonten gjorde den til et naturligt udvekslingssted. Den, som havde kontrollen over området, havde indlysende nok også ........