Den 28. februar 1770 landede et russisk ekspeditionskorps på Peloponnes. Tropperne var anført af Grev Alexej Orloff – en intim bekendt af zarinaen Katarina den Store (1729-1796). Flåden var trængt ind i Middelhavet gennem Gibraltar. Skt. Petersborgs beslutning om at entrere Levanten var en taktisk manøvre i Den russisk-osmanniske Krig 1768-74, for Orloff søgte samarbejde med sultanens lokale græskortodokse undersåtter i et forsøg på at rejse et oprør mod osmannerne. I april 1770 indtog russiske og lokale styrker den befæstede havneby Navarino (Pylos), og fortsatte mod provinshovedstaten Tripolitsa (Tripoli). Her mødte de Muhsinzade Mehmed, stedets osmanniske guvernør og senere ........