Denne artikel handler om Isis-helligdommen i Pompeji (Fig. 1). Helligdommen er som arkæologisk kontekst ganske enestående fordi den repræsenterer en af de bedst bevarede og bedst dokumenterede helligdomme i det romerske Italien. Vi vil ved hjælp af forskellige biografiske nedslag forsøge at belyse helligdommens plads i et komplekst netværk af større regionale og mindre
lokale begivenheder. Helligdommen var viet til den ægyptiske gudinde Isis, og vi vil først undersøge den religiøse udvikling, som denne gudinde undergik fra det 3. årtusinde f.Kr. og frem til grundlæggelsen af Isis-helligdommen i Pompeji. Vi vil derefter se nærmere på nogle af de begivenheder, ........