Før Kristendommen blev en af Romerrigets religioner fejrede man i Rom en fest ved forårsjævndøgn, hvor deltagerne først begræd gudens død og nogle dage senere glædede sig over, at han var levende igen. Denne gud var ikke indfødt romersk. Han var blevet aktivt importeret – måske som en overraskelse – af det romerske senat så tidligt som 204 f.v.t. under krigen mod Hannibal. Den guddom man var sig bevidst at indføre var modergudinden Kybele fra Pergamon i form af en sort sten, som kong Attalos udleverede. At Kybeles elsker Attis kom med i købet – inkarneret i hendes præsteskab ........