I oldtiden var kunstig belysning ikke en given sag, og man måtte derfor indstille mange udendørs aktiviteter ved mørkets frembrud. Grækernes og romernes vigtigste lyskilde var olielamper af bronze, glas eller ler, men lamper af de to første materialer er forholdsvis sjældent bevaret til vor tid, fordi de kunne smeltes om og genbruges. Brændt ler er derimod nærmest uforgængeligt, og potteskår havde ingen større genbrugsværdi. Derfor støder man på hele og ituslåede lamper af ler næsten ligegyldigt, hvor man stikker spaden i jorden i middelhavslandene.
De tidligste lamper af ler blev drejet op på pottemagerhjulet, men omkring 250-225 ........
Relaterede artikler
Der er noget fascinerende ved at påbegynde et nyt stort arkæologisk projekt – den lange periode med sommerfugle i maven, mens man venter...
Allerede fra 200 f.Kr. blev Rom forsynet med røgelse og myrra fra Sydarabien samt krydderier fra Østafrika via havne og handelsruter gennem det...
Under udgravninger ved Via Genova i den centrale del af Syditaliens store industrihavneby Taranto fandt man i 1959 en enestående grav fra tiden...
Den over to meter høje statue, der står bagerst til højre i den store egyptersal på Ny Carlsberg Glyptotek, ligner ikke helt museets...
Da islam bredte sig fra Den arabiske Halvø til Syrien-Palæstina i 630’erne e.v.t., var det ind i en region, hvor senantikkens kulturer var...
Puslespillet i og omkring den store gravhøj i Amfipolis fortsætter. Som påpeget i min stilanalyse i SFINX 2014, s. 148-155 kan den store...
