Hvad den græsk-romerske kapitælplastik efterlod af formsprog, blev i senantikken øget med et langt større stilkatalog. Her skal præsenteres en byzantinsk kapitælform, der markerer sig ved fremspringende dyreforkroppe af forskellig art. Med sit præg af friskulptur er en sådan udtryksform interessant i betragtning af, at skulpturen i Byzans generelt blev reduceret til lavrelief i kostbare materialer eller ornamenter i bygningskunsten. Den danske arkitekt Ejnar Dyggve (1887-1961) bidrog her til forståelsen af typen ud fra sit omfattende arkæologiske virke på Balkan. Tidligere har denne virksomhed været omtalt i Hjalmar Torps artikel i SFINX 1990:2, hvor Torp i 1949 deltog i ........