I 79 e.Kr. blev indbyggerne i Herculaneum overrasket af udbruddet fra den slumrende vulkan. Vesuv-bjergets konturer havde siden sidste udbrud i slutningen af 600-tallet f.Kr. antaget blide former, der ikke virkede truende. Det er i den forbindelse interessant, at geografen Strabon (ca. 64 f.Kr.-21 e.Kr.), der kort tid før havde set vulkanen Etna på Sicilien, var en af de få, der havde erkendt, at Vesuv netop var en vulkan:
Over disse steder knejser bjerget Vesuv, der er omgivet af smukke marker, undtagen på toppen. Den er overvejende flad, helt nøgen og askegrå, og den fremviser porøse hulninger ........