Da professor Kristian Jeppesen fra Aarhus Universitet tog til Bodrum på Tyrkiets vestkyst i 1966 indledte han og den lille medfølgende gruppe på 4–5 studenter et dansk arkæologisk projekt uden at ane, at det skulle fortsætte i indtil nu et halvt århundrede. Målet for Kristian Jeppesens projekt var at fremskaffe ny viden om et ældgammelt spørgsmål: Hvordan havde Maussollæet i Halikarnassos – et af Verdens Syv Vidundere – set ud? Men uventede muligheder opstod, og med Carlsbergfondets støtte udviklede projektet sig overraskende hurtigt. Udgravningerne fortsatte til 1977, og publiceringen af materialet fortsatte gennem de følgende årtier. I 2004 udkom ........