Indledning
I den sidste halvdel af 1400-tallet opstod der i de centralitalienske byer en ny type pengeinstitution kaldet Monte di Pietà (latin: mons pietatis). Direkte oversat betyder navnet ”fromhedens bjerg”, men det skal nærmere forstås som barmhjertighedsfond. Monte di Pietà var en religiøst forankret pantelånervirksomhed, der udlånte mindre pengebeløb til få eller ingen renter til den fattigere del af befolkningen. Dermed rettede den sig mod de, som enten ikke havde mulighed for at låne andre steder eller ellers kun kunne låne til ågerrenter. Monte di Pietà var tæt knyttet til Franciskanerordnen og blev ofte etableret som ........