Denne sommer er det 60 år siden, en ung engelsk arkitekt, Michael Ventris, ”knækkede koden” på det ægæiske stavelseskriftsystem Linear B fra de mykenske paladser i Pylos og Knossos (ca. 1400–1200 f.Kr.). Til kollegernes og sin egen forbløffelse opdagede han, at det gemte en ældre form for græsk. Det gav os mulighed for at læse paladsskrivernes rapporteringer og estimater på den rigdom og materielle kultur, som vi ellers kun havde kendskab til fra udgravninger og kunsten.
Det, som interesserer de mykenske paladsskrivere, er først og fremmest forskellige stadier af tekstilproduktion: får og fårehyrder, hørmarker, en arbejdsstyrke af kvinder ........