I januar 1761 forlod fem mænd København på et dansk orlogsskib med kurs mod Konstantinopel. Det var landmåleren Carsten Niebuhr, naturhistorikeren Peter Forsskål, lægen C.C. Cramer, kobberstikkeren G.V. Baurenfeind og oppasseren Berggren. De var udsendt af Frederik 5. på den såkaldte Arabiske Rejse til Egypten og Yemen, der dengang blev kaldt Det lykkelige Arabien. Den sjette mand og ekspeditionens leder, filologen F.C. von Haven, mødte skibet i Marseille. De skulle kortlægge og hente ny viden om natur, sprog og kultur i den arabiske verden, især for at belyse uklare punkter i Biblen. Ekspeditionen var en af de første, hvis formål ........