Min fortælling udfolder sig på Sicilien i byen Siracusa og den historiske bydel Isola di Ortigia. Min hovedperson er den danske Christiane Elisabeth Reimann (1888–1979), som fra 1934 til 1979 havde sit hjem i en smukt indrettet pragtvilla få kilometer udenfor byen. Villaen, som bærer navnet Fegotto efter en spansk sanger, blev opført i 1881 af senator Federico Cocuzza (1860–1926). Den var fra starten omgivet af en smukt anlagt park og en citrusplantage på 2,7 ha med plads til 500 træer. Den 6. februar 1934 købte Christiane Reimann villaen og den dertil hørende citrusplantage. Hun var på det tidspunkt Danmarks mest veluddannede ........