I den romersk katolske kirke har pave Frans udnævnt året 2016 til “jubelår for barmhjertighed”. Med jubelåret opfordrer paven til, at hans menighed udviser ægte medfølelse, kærlighed, barmhjertighed og solidaritet i sin omgang med andre. Barmhjertighed er et ord der i lighed med næstekærlighed vækker genklang i omsorgsfagene, ja historisk var det den bærende ide i sygeplejekaldet. Derfor var det for mig, en dedikeret sygeplejerske og historiker med særlig interesse for religiøse ordner, noget ganske særligt at opdage, at i selve barmhjertighedens år skulle en svensk sygeplejerske helgenkåres. Det er i sig selv ikke noget der sker ret tit ........