Østrigeren Gustav Mahler skrev kun musik i sine sommerferier, i de få måneder mellem meget omfattende pligter som dirigent og som operachef – i ti år for selveste Wiener-operaen. Og dog er han en af de største komponister nogensinde. Langt hovedparten af hans musik blev til i de østrigske alper, han behøvede ensomheden, den særlige lydkulisse og stilheden. Hele tre gange fik han bygget bittesmå afsides liggende ”komponere-hytter” i bjergene. Og forbløffende nok har alle tre små skure overlevet tidens tand, de står nu som eventyrlige artefakter og vidner med deres lidenhed og uhyre spartanske indretning om skabelsen af ........