Hvorfor skrives gadenavnene i Sardiniens femtestørste by på catalansk ved siden af italiensk, mens de er sardiske på resten af øen? Og hvorfor kaldes Alghero ofte for Barceloneta, lille Barcelona, i daglig tale og har en lille repræsentation i Cataloniens regionale regering, Generalitat. Svaret findes i tiden mellem 1229 og 1714, hvor Aragonien med hovedstad i Barcelona skabte et søbåret imperium, der strakte sig over det meste af Middelhavet fra Spanien i vest over Sicilien og Sardinien til de græske øer, Peloponnes, Konstantinopel og Sortehavet i øst. Dette rige benyttes til tider af den catalanske selvstændighedsbevægelse til at gøre ........