En bornholmsk kleinsmed, Walerius Christian Samuelsen (Fig. 2), var i foråret 1841 på vej fra Peloponnes til Athen, da han i en forstad til Nafplio bemærkede, at der ”paa den tydske Kirkegaard for nylig [var) bleven opsat et Mindesmærke over de tydske Soldater, som vare komne til Grækenland med Kong Otto, men vare blevne dræbte eller forgivne af Grækerne, som slet ikke kunde lide de Tydske. Mindesmærket forestillede en stor sovende Løwe af rød- og hvidplettet Marmor (Fig. 1) og blev forfærdiget af en Tydsker, sagdes der, ved Navn Bissen eller Besser, men jeg troer det var en Dansker, for ........
Relaterede artikler
Peloponnes forbindes af de fleste danskere med sol og strand og vand, men den græske halvø byder på en lang række enestående kultur-...
I det nordøstlige hjørne af Peloponnes finder man Franchthihulen , hvorfra man kan nyde udsigten ud over Kiladha bugten og øen Koronis. Hulen...
I Peloponnes’ nordøstligste hjørne ligger de to landskaber, Korinthia og Argolis, med hovedbyerne Korinth og Argos. Den geografiske placering ved det smalleste sted...
Når man hører navnet Sparta, tænker de fleste på nøjsomhed, streng disciplin, hård træning, militarisme, udholdenhed og lydighed indtil døden. Det er alt...
Når man i dag krydser stedet nordøst fra Korinth, hvor byen Sikyon lå i århundrederne frem til 303 f.Kr., kører man typisk på...
Antikkens græske bystater fejrede store og herlige fester (heortai, panegyreis), eller ”festivaler”, som man plejer at sige på dansk, til gudernes ære, og...
