Lærebøger i politisk teori og idéhistorie definerer ofte skellet mellem antikt og moderne demokrati som et skel mellem ”repræsentativt” og ”direkte” demokrati. I antikkens mere simple samfund mødte folk selv op og deltog i den politiske beslutningsproces og administration, mens folk i moderne og komplekse samfund ikke selv kan deltage og derfor må vælge repræsentanter og professionelle til at varetage politiske beslutninger og forvaltning.
Foruden ofte at undervurdere kompleksiteten af antikke samfund hviler dette skel på yderligere en problematisk præmis: At antikkens samfund og demokratier ikke kendte til repræsentation. Et eksempel på repræsentativt demokrati finder vi i Mantinea ........