De antikke tekster bliver i stigende grad læst med et kønskritisk blik, og det gælder også den græsk-romerske retorik. De antikke tekster om faget, der stadig bruges i undervisningen i retorik, er ikke neutrale. Den antikke retorik er et produkt af en mandeverden: mænd havde monopol på at tale i retten og på politiske forsamlinger, mens kvinder skulle holde sig inden for hjemmets fire vægge, bortset fra deltagelse i religiøse fester. Græske og romerske værker om retorik – det vil sige om talerens argumenter, talens komposition, billedsprog, fremførelse og mnemoteknik – havde
til formål at give den mandlige ........