På bagsiden af Firenzes Palazzo dei Uffizi – det med museet – ligger Palazzo Castellani. Bygningens historie går mindst tilbage til 1100–tallet, men den bygning, man kan se og besøge i dag, stammer hovedsageligt fra 1500–tallet. Her finder man Museo Galileo. Museet er bygget op omkring de samlinger af videnskabelige instrumenter, som Medici-fyrsterne grundlagde i 1500–tallet, og som siden blev udbygget af Toscanas fyrster af Habsburg-slægten i 17- og 1800-tallet. Man kan derfor sige, at navnet er lidt af en tilsnigelse – faktisk er kun én af museets 18 permanente udstillingssale fuldstændigt helliget Galilei – og museets tidligere navn, ........