Højmiddelalderen fostrede tre af den italienske litteraturs helt store: Dante (1265–1321), Petrarca (1304–74) og Boccaccio (1313–75). De kaldes ”le tre corone”, de tre kroner, og selvom de alle tre ses som fyrtårne for italiensk sprog og litteratur og kultur, er Dante nok almindeligvis anset som den vigtigste. Dante er mest kendt for sin Guddommelige Komedie – det var i øvrigt Boccaccio, som tilføjede ”guddommelig” til titlen, og de værker, vi anser som Petrarcas og Boccaccios hovedværker, er ligeledes skrevet på italiensk. Men det var ikke givet at det skulle blive sådan, for de tre har også skrevet latinske værker. ........
Relaterede artikler
I 1922 blev 600-året for Dante Alighieris død højtideligholdt (et år forsinket) i København med indvielsen af Einar Utzon-Franks Dantesøjle med en...
Dantes Komedie (som først blev ”Guddommelig” i 1500-tallet) begynder med en uhyggelig, drømmeagtig scene med træk fra folkeeventyr: en Hovedperson er på vej...
Det billede af jorden, som Dante fremskrev i Den Guddommelige Komedie, var en stille revolution. For uden at gøre et stort nummer ud...
Dantes værk om Monarkiet er ikke et poetisk værk, det er en lille statsretlig perle, tænkt og skrevet ind i hans samtids debat...
Siden årtusindskiftet og 9/11 har forholdet mellem den kristne og islamiske verden fået fornyet aktualitet indenfor forskningen i middelalderens og renæssancens kulturer. For...
Den romerske digter Vergil er Dantes fører gennem Helvedet og Skærsilden, som de fleste vil vide, men på Skærsildsbjerget møder de en anden...
