Med Ludvig Holberg (1684–1754) er vi nået frem til den sidste ende af latinens periode, og man skal ikke lede længe for at finde tegn på, at holdningen til latin udvikler sig. Holberg selv skrev både på latin og på dansk, men langt mest på dansk. Og i en af sine – meget danske – komedier tager han latinen op til behandling. Det er naturligvis Erasmus Montanus, komedien om den blærede unge student, der kommer hjem til sin landsby og møder virkeligheden uden for universitetets latinske rammer.
Stykket begynder sådan: “Det er skade at degnen ikke er i ........
Relaterede artikler
Dette særnummer udspringer af det arbejde, vi de sidste fem år har gjort i Center for Dansk Nylatin (cdnl.dk) for at give dansk...
Europas fællessprog I mange århundreder var latin Europas fællessprog og bærer af en vigtig del af vores kulturarv. Selvom der fra omkring år...
Latin var et klassesprog i den forstand, at det forenede den uddannede klasse. Det var akademikernes sprog, og det udelukkede alle andre samfundslag,...
Corydon: Thyrsis, du værn for din flok, du kimbrernes stolthed, min Thyrsis, hvor skal du hen, kære ven? Er det forårsfesten der får...
Efter Saxo Saxo Grammaticus’ monumentale Gesta Danorum (Danskernes bedrifter) fra omkring år 1200 er på alle måder et storværk. Det går fra den...
Lejlighedsdigtning, dvs. digte forfattet i anledning af en specifik begivenhed, udgjorde en levende og allestedsværende del af den latinske litteratur, der udfoldede sig...