Lejlighedsdigtning, dvs. digte forfattet i anledning af en specifik begivenhed, udgjorde en levende og allestedsværende del af den latinske litteratur, der udfoldede sig blandt danske og udenlandske humanister i tiden efter Reformationen. Denne type litteratur adskiller sig selvsagt fra tungere genrer som epos og historieskrivning, men det betyder ikke, at lejlighedsdigtningen var mindre vigtig for datidens sociale og kulturelle liv. For de latinkyndige, der kunne producere den slags digte, var de en integreret del af det lærde liv, mens det at blive digtet om og til udgjorde en vigtig kulturkapital for dem, der gerne ville være en del af ........