Kernen i fascismens forestillingsverden var en glødende nationalisme. I deres øjne havde liberalisme, demokrati og ikke mindst den internationalt sindede socialistiske arbejderbevægelse undergravet den italienske nations storhed og hindret Italien i at høste de fulde frugter af sejren i 1. Verdenskrig. Italien skulle genrejses. Vejen gik gennem brutal bekæmpelse af først og fremmest socialisterne. Det gav bevægelsen så meget vind i sejlene, at kong Vittorio Emanuele 3. i oktober 1922 udnævnte fascisternes leder, Benito Mussolini, til statsminister. Et par år senere indledte Mussolini opbygningen af et diktatur centreret om en stærk stat under hans ledelse.